Gearede investeringer

Denne form for investering er en betegnelse for at investere lånte penge. Selve ideen bag denne form for investering er udviklet og beskrevet af økonomerne Markowitz, Sharpe og Tobin, som alle har modtaget en nobelpris i økonomi.

Når man vælger at investere lånte penge, er ideen, at man gearer resultatet op med en faktor, som svarer til det forhold, der er i mellem egne penge og lånte penge. Gearingen kan både gælde som et positivt og negativt resultat. Teorien bag gearede investeringer er at låne penge til en lav rente, og placere dem i en portefølje, der er diversificeret. Altså en spredt portefølje, hvor man ikke ligger alt i samme pulje. Hvis du overvejer gearede investeringer, kan du se lånemulighederne. Tjek evt. Listen her.

Dårlige eksempler

Før finanskrisen i 2008 var det meget populært at geare sine investeringer. Et af de mest kendte, dårlige eksempler handler om Finn Nørbygaard, der lånte penge, og brugte dem til at investere i andre værdipapirer. Da værdipapirerne faldt i pris, blev de nærmest værdiløse, blev han ramt langt hårdere, fordi hans mistede mere end sine egne penge.

Teorien bag gearede investeringer holder stadig

Selvom der findes skrækeksempler på dårlige, gearede investeringer, er teorien bag stadig i orden. Gearede investeringer passer til den risikovillige investor, der har et solidt, økonomisk råderum, og samtidig har nerverne i orden. Der er ingen tvivl om, at der kan hentes et stort afkast, hvis investeringen er udført korrekt. Et langt og løbende lån, hvor renten er fast, kombineret med en velovervejet portefølje, er nogle af vigtigste elementer, når det kommer til gearede investeringer.

Det er dog vigtigt at understrege, at man altid skal bevare sin fornuft og være kritisk, når det kommer til investeringer. Undersøg betingelserne, og vær opmærksom på ændringer, så du ikke lige pludselig ender i uhensigtsmæssig situation.